Odense Taxa opfordrer andre til at støtte Natterav

Odense Taxa opfordrer andre til at støtte Natterav

11-05-2012

Med en ny Taxa indpakket i sort folie med gult Natteravnelogo og teksten ”Støt os, så støtter vi de unge i natten” opfordrer Odense Taxa private og virksomheder til at støtte Natteravnene i Odense.

Den nye reklametaxa har netop haft premiere ved Natteravnenes Take Off Event, der blev afholdt på Flakhaven i forbindelse med Klubben Live i City. Eventen var den officielle markering af, at Natteravnene nu er en del af byens natteliv torsdag, fredag og lørdag.

Odense Taxa havde valgt, at ”frikøbe” 2 chauffører med deres taxaer i 4 timer, således taxaerne kunne udstilles på Natteravnenes stand og markere det nye sponsorat.

"Da vi fik idéoplægget fra Natteravnene var vi straks med på idéen", siger afdelingsleder Henrik Jørgensen, Odense Taxa.
"Det er en del af vores firmapolitik, at vi gerne vil være med til at sikre et trygt liv i byen og at de unge i byens natteliv kommer godt hjem. Natteravnenes er i dialog med de unge og er med til at sikre et trygt natteliv. Derfor er det naturligt for os, at støtte Natteravnenes frivillige arbejde", fortsætter han.

"Vi fik idéen til Natteravnenes taxareklame og et samarbejde med Odense Taxa, da vi en dag kørte bag en Taxa med reklamen for ”Ung Taxa” siger Natteravnenes talsmand René Aabo.
Ung Taxa er et betalingskort, der altid sikrer den unge hjemtransport, blot der er 1 krone på kortet. Set med vores øjne en super idé"...

"Vi er meget glade for, at Odense Taxa har valgt at støtte os, fortsætter René Aabo.

Vores arbejde finansieres alene ved donationer og sponsorater. Penge, der primært skal anvendes til vores arbejde for de unge. Vi har således ikke mulighed for, at betale for markedsføring. Taxareklamen vil holde i flere år og dagligt gøre folk opmærksomme på vores arbejde i nattelivet. Vi er meget glade for, at Odense Taxa har valgt at støtte os med reklamen og at de opfordrer andre til at støtte vores arbejde".

Borgmester Anker Boye kiggede ogå forbi til arrangementet, og fik sig en lille tur med Natteravnenes nye Taxa.